(Efter længere tids pause, fik jeg lige et indfald jeg havde lyst til at blogge og så så at jeg stadig havde den her blog. Efter at have læst hvad jeg selv skrev i mit første indlæg her konkluderede jeg at det nok er et meget passende sted at smide anekdoten her :))
--------
Jeg har en god ven. Han er fire år gammel og bor i den samme lille landsby som jeg. Trods en aldersforskel på 17 år, så deler vi mange glæder og interesser. Som f.eks. i går da vi stod og lavede aftensmad og han udbrød, midt imellem intens skæren af champignon “Miriam! Skal vi ikke lige have en is mere. Lige nu?” eller da vi lidt senere ligger ude på græsset og han pludselig udbryder "Miriam! Vi har lavet et T" (jeg troede det var the vi havde lavet og var forvirret i ret lang tid, indtil han rendte ind og fandt et bogstav kort med bogstavet T på og gav mig en mindre lektion i hvorfor måden vi lå på lignede et T.).
Jeg har en god ven. Han er fire år gammel og bor i den samme lille landsby som jeg. Trods en aldersforskel på 17 år, så deler vi mange glæder og interesser. Som f.eks. i går da vi stod og lavede aftensmad og han udbrød, midt imellem intens skæren af champignon “Miriam! Skal vi ikke lige have en is mere. Lige nu?” eller da vi lidt senere ligger ude på græsset og han pludselig udbryder "Miriam! Vi har lavet et T" (jeg troede det var the vi havde lavet og var forvirret i ret lang tid, indtil han rendte ind og fandt et bogstav kort med bogstavet T på og gav mig en mindre lektion i hvorfor måden vi lå på lignede et T.).
Det blev, på mest demokratisk vis, besluttet at vi skulle spise aftensmaden på et tæppe ude på græsset og han gik i gang med at finde tallerkner frem. Vi fik os sat side om side og jeg så lettere spændt til mens han hældte saftevand op til mig og vi begyndte at spise. For første gang den eftermiddag var der stille i mere end 20 sekunder og jeg benyttede chancen til at kigge over på min lille aftensmads-date. Han så ganske enkelt lykkelig ud, helt igennem glad - ja, det tangerer vel nærmest til salighed som han sad der og spiste sine pasta-sløjfer.
Det er noget af det jeg altid lærer når jeg hænger ud med min yngste ven, man behøver ikke at vinde i Lotto, have fået en ny bil eller lige være blevet gift for at være ovenud glad. Man kan have fået en skål pasta og sidde på et tæppe i skyggen. Jeg tror det glæder Gud og ærer ham når vi glædes over ting her i livet - store som små, for som Jakob skrev det (1:17) så kommer alle gode og fuldkomne gaver fra Gud. Ville du ikke også blive ekstra glad når nogen glæder sig over det du giver dem?
Jeg ved det fra mit eget liv, og i går tog jeg mig selv i det igen, jeg tager så nemt tingene for givet. Jeg glemmer at alt hvad jeg har er en gave - hvis jeg huskede det, så ville jeg sansynligvis se på verden på en hel anden måde. Med langt større taknemmelighed. Så ville jeg sidde som min lille gæst igår og gå helt i “takke-hak” (“Tak for is Miriam, tak fordi jeg måtte komme, tak for pasta, tak for…”) og takke for det ene og det andet og det tredje og så forfra igen, jeg ville slet ikke kunne skjule min taknemlighed og glæde.
Det minder mig om noget jeg læste i Henri Nouwens bog “Den fortabte søn vender hjem” (The Return of the Prodigal Son: A Story of Homecoming
) for nylig. Han skriver, om den ældste søn og hans potentielle hjemkomst til faderen: “Bitterhed og taknemmelighed kan ikke eksisterer side om side, da bitterheden spærrer for forståelsen og erfaringen af livet som gave. Min bitterhed fortæller mig, at jeg ikke får, hvad jeg har fortjent.” (s. 93) - taknemmeligheden fortæller mig at jeg får hvad jeg ikke har fortjent. Og hvis ikke det er glæde og mere taknemmelighed værd, så ved jeg ikke hvad der er!
) for nylig. Han skriver, om den ældste søn og hans potentielle hjemkomst til faderen: “Bitterhed og taknemmelighed kan ikke eksisterer side om side, da bitterheden spærrer for forståelsen og erfaringen af livet som gave. Min bitterhed fortæller mig, at jeg ikke får, hvad jeg har fortjent.” (s. 93) - taknemmeligheden fortæller mig at jeg får hvad jeg ikke har fortjent. Og hvis ikke det er glæde og mere taknemmelighed værd, så ved jeg ikke hvad der er!
Dagens citat
“A child can teach an adult three things:
to be happy for no reason,
to always be busy with something,
and to know how to demand with all his
might that which he desires.”
― Paulo Coelho
