Give Your life for the vile
The innocent
Seeking the guilty
To be reconciled
I can’t comprehend
This fathomless love
I’m gripped and amazed
At what You have done"
- Sovereign Grace Music synger
Jeg er vokset op i en kirketradition hvor man ikke har nogen særlig påske-liturgi. Det tidligste minde jeg kan huske omkring langfredag er et påskeudklip jeg havde lavet der stod i vores lave vindueskarm i køkkenet, så jeg kunne se den. Vi havde sikkert lavet den i søndagsskolen palmesøndag. Den var lavet lidt ligesom en TV skærm hvor man kunne flytte små tegninger bagved og så se en tegning til hver af påskedagene. Tegningerne var printet ud og jeg havde farvelagt dem (noget jeg aldrig er blevet god til, så det har sikkert ikke været kønt). Jeg kan huske min mors forsøg på at forklare mig hvorfor den fredag kaldtes langfredag - jeg synes ikke den var længere end alle andre dage. Men den måtte have føltes længere sagde hun fordi det var så forfærdelig en dag.
Det er nok 15 år siden, selv dengang gjorde dagen mig mere trist og stille end normalt. Jesus døde. Det var nok så langt min forståelse af det rakte som barn. Jeg ved ikke om jeg er blevet så meget klogere på det siden, men jeg er stadig mere trist i dag end så mange andre dage. Jesus døde. For vores synder, for de mennesker der stod og råbte at de ville have ham korsfæstet. Det kunne have været mig der stod der og råbte sammen med dem - mens hans valgte at dø for mine synder.
"Se manden der på dødens kors,
en tornekronet konge
Jeg hører nu med skam mig selv,
min stemme råber: "Korsfæst"
Min synd har bragt ham til det sted
hvor han nu hænger udstrakt
Hans sidste suk har bragt mig liv.
Jeg hører: "Det er fuldbragt!"
Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke hvor stor den kærlighed er som drev ham til det. Hvad der gjorde at han udholdt den lidelse det er at blive forladt af Gud. På en gang er langfredag en dag der bringer stor sorg og enorm taknemmelighed. For midt i sorgen og tyngden af denne dag, så ved vi det disciplene ikke vidste (selvom Jesus godtnok havde sagt det): Jesus opstod to dage senere. Han sejrede over døden en gang for alle, hans opstandelse blev dødens død.
Det er ikke bare langfredag og så slutter det der - med Jesus der udånder på korset og forhænget i templet der bliver revet i to. Det er langfredag med håbet om påskemorgen. Det er døden med håbet om opstandelsen. Det er synden med håbet om tilgivelse. Det er dommen med håbet om nåden. Det er sorgen med håbet om glæden.
Mon ikke dagen går på held og jeg stadig er fyldt af denne tyngde, denne underlige sorg. Midt i sorgen må vi håbe. Og i den her situation ved vi at vores håb allerede er opfyldt. At vi vågner om to dage for at fejre at Jesus opstod igen. Vi ved at han måtte dø for at vi kunne leve.
Der er ingen påskemorgen uden langfredag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar