Jeg har et eller andet specielt forhold til påske. Jeg har før snakket lidt om det, påskeugen er en helt vildt følsom uge for mig - og i år synes den at begynde tidligere end den plejer. Det er selvfølgelig ikke sandt, påsken er jo ikke begyndt endnu, men det er fasten. Jeg tror faktisk i år er første gang hvor jeg har oplevet fastetiden som en form for højtid også (for dem af jer der ikke er så velbevandret i kirkeåret og som ikke lige gider til at Google så er fasten de syv uger der går mellem fastelavnssøndag og påskeugen). Faktisk har jeg i år meget samme forhold til faste-tiden som jeg har til advents-tiden, det er den her venten, en form for forberedelsestid.
Det er jo ikke fordi jeg render rundt i syv uger og forbereder et påskemåltid, puster æg og øver mig i at bage usyret brød. Det er på en anden måde, det er en form for mental forberedelse - påskesangene spiller hyppigere, søndagenes prædikener er over tekster der har relation til påsken, foråret kommer - det er en eller anden oplevelse af at der er ved at ske noget nyt.
Og er det ikke i virkeligheden påsken i en nøddeskal? Der sker noget nyt. Der skete noget nyt. En frelser døde som en forbryder. Forhænget blev revet i to. Mennesket blev forenet med Gud. Jesus opstod fra de døde som den første af mange. Ja - i påsken skete der virkelig noget nyt! Det er det jeg forbereder mig på, tror jeg, det nye - eller jo mere påmindelsen om det nye. Og det er vigtigt - det nye er så sært, det er så underligt Gud frelste dem der har forsyndet sig imod ham. Vi har brug for at blive mindet om, og at minde os selv om, den virkelighed det er. Det har jeg hver eneste dag af mit liv - ellers så glemmer jeg det. Jeg er i så stor fare for at tage det for givet, for bare at farve nogle påskeæg og plante nogle blomster i haven og nyde de mange ekstra fridage det danske forår bringer med sig. Jeg må hele tiden mindes om hvor nyt det var, hvor stort det er - Gud, som menneske, døde for at forsone sig med os syndere der hadede ham. Det forstår man virkelig ikke, men ikke destomindre er det den fantastiske sandhed!
Man behøver ikke kender mig specielt godt for at vide at jeg elsker påskesalmer. Sådan virkelig meget. Det er begrænset hvor mange af dem jeg kender melodien på (omend antallet vokser stødt) men teksterne - hold nu op. Der bliver jævnligt fældet tårer, lad os bare sige det på den måde. Derfor, i stil med jule-indlægget, følger nu en påske potpourri med en blanding af salmer og sange. Jeg har søgt at lade det følge påskens begivenheder og dermed bevare en form for rød tråd - så håber vi det lykkedes!
Se, hvor nu Jesus træder
hen til den morderstad,
enddog man ham bereder
så grumt et blodebad.
Enddog med Guddoms-øje
sit fængsel, kors og nød
forud han skuer nøje,
ja, ser sin visse død.
Dog vil han fri i sinde
mod sine fjender gå;
han ved, han skal dem binde
og evig sejer få.
(Se, hvor nu Jesus træder - Thomas Kingo)
Han står på randen af sin grav,
i nat de ham forråde;
men helligt, varigt pant han gav
os på sin store nåde;
den klare vin, det hvide brød,
det er hans blod, som for os flød,
det er hans legems samfund.
(Han står på randen af sin grav - Michael Nielsen Schmidth)
The cup we drink, the bread we eat
Reminds us You are all we need
And makes us long for Your wedding feast
(Hunger and Thirst - Sovereign Grace Music)
Se, hvor våndefuld han falder
ned med bøn udi sin nød,
trende gange Gud påkalder,
beder, at den bitre død
og den kalk må vige hen,
er dog straks tilfreds igen!
hvad hans Fader kun behager,
derimod han gerne tager.
(Over Kedron Jesus træder - Thomas Kingo)
Silent as He stood accused
Beaten mocked and scorned
Bowing to the Father's will
He took a crown of thorns
(Man of Sorrows - Hillsong)
One day they led Him up Calvary's mountain
One day they nailed Him to die on a tree
Suffering anguish, despised and rejected
Bearing our sins, my Redeemer is He
Hands that healed nations, stretched out on a tree
And took the nails for me
(Glorious Day - Casting Crowns)
Det fjerde ord var frygteligt,
og aldrig hørte Himlen sligt:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
i denne nød forladt mig nu?«
(Gak under Jesu kors at stå - Thomas Kingo)
På korsets træ de pinte ham
med nagler og med spyde;
hvor så man fra det offerlam
det røde blod at flyde,
hvor så man da hans hjerte slå,
hver åre som en bæk at gå,
hans hoved sig at hælde!
Guds Lam! hvorledes skal jeg dig
så dyb og ubegribelig
en kærlighed gengælde?
(Her ser jeg da et lam at gå - Hans Adolph Brorson)
Gud Fader:
"My precious Son, I hear them screaming
I'm watching the face of the enemy beaming
But soon I will clothe You in robes of My own
Jesus, this hurts Me much more than You know
But this dark hour I must do nothing
Though I've heard Your unbearable cry
The power in Your blood destroys all of the lies
Soon You'll see past their unmerciful eyes
Look there below, see the child
Trembling by her father's side
Now I can tell You why
She is why You must die"
(Why - Nichole Nordeman)
Mennesket:
For min skyld blev du så forladt
og af Guds vrede taget fat,
at aldrig jeg forlades skal
i dødens grumme, dybe dal.
(Gak under Jesu kors at stå - Thomas Kingo)
Tyven på korset:
Only one of us deserves this cross, a suffering that should belong to me
Deep within this man I hang beside is the place where shame and grace collide
And it's beautiful agony that He believes it's not too late for me
This is how Love wins, every single time
Climbing high upon a tree where someone else should die
This is how Love heals, the deepest part of you
Letting Himself bleed into the middle of your wounds
This is what Love says, standing at the door
You don't have to be who you've been before
Silenced by His voice, death can't speak again
This is how Love wins
(This is how Love wins - Steven Curtis Chapman)
En påskelørdag, ond og grå,
med sine træge timer
til enden gennemlides må,
før påskeklokken kimer.
En sabbat, ja, en hviledag,
den kaldes må med rette.
Dog har den ej sin ro og mag
til glæde for den trætte.
Dens hvile er en dødsens ro,
hvor ej er mer at gøre,
med udslukt håb og visnet tro
og ingen trøst at høre. -
(Der venter bag langfredags nat - K.I. Aastrup)
Not a word was heard
at the tomb that day.
Just shuffling of soldiers feet
as they guarded the grave.
One day, two days,
three days had past.
Could it be that Jesus
breathed His last?
Could it be that His Father
had forsaken him?
Turned his back on his son
dispising our sin.
All hell seemed to whisper
"Just forget Him, He's dead."
(Arise My Love - Newsong)
Hvordan fra død til liv han kom,
kan ingen her fortælle om.
Hvad kun kan ske, hvis Himlen vil,
har jorden ingen vidner til.
(Det er så sandt, at ingen så - K.I. Aastrup)
Jesus lever, graven brast,
han stod op med guddomsvælde,
trøsten står som klippen fast:
at hans død og blod skal gælde.
Lynet blinker, jorden bæver,
graven brast, og Jesus lever!
(Jesus lever, graven brast - Johan Nordahl Brun)
Maria Magdalene:
You. Is it You? Standing here before my eyes, every part of my heart cries
Alive! Alive! Look what Mercy’s overcome; Death has lost and Love has won Alive! Alive!
Hallelujah, Risen Lord, the only One I fall before I am His because He is alive.
(Alive - Natalie Grant)
Han er opstanden, det er stort,
og dermed er en ende gjort
på al min ve og jammer.
Han er opstanden, det er nok,
min grav, som var en fangeblok,
er nu et brudekammer.
Al spe, suk, ve,
dødens fagter jeg foragter,
gravens hvile
synes til mig nu at smile.
(Hvor er dog påske sød og blid - Hans Adolph Brorson)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar