Hvem Mig?

"I was motivated to be different, in part because I was different." - Donna Brazile

Hej allesamen og velkommen. Velkommen til mit liv - eller dele af det, i hvert fald :)

Så nu sidder du nok derude på den anden side af skærmen og tænker højst sandsynligt mindst én af tre ting:

1) Hvorfor i alverden laver du endnu en blog, menneske?
2) Hvad er det helt præcist der er så meget mere interessant ved dit liv, end mit, så jeg gider læse om det?
3) Du har drukket for meget Pepsi Max - Cool it, girl!

Og ved du hvad, det skal du bare totalt meget have lov til at synes, så giv den gas.


1) Fordi jeg ikke synes jeg vil rode alt muligt randomt om mit liv, sammen med alt det praktisk info der er om det er studere i Nordamerika på min anden blog.

2) Tjae, så kan man jo spørge sig selv: er mit liv interessant?
Det er vel som man tager det, jeg går og har en idé om at jeg ikke er som de fleste, men måske er det bare en illusion, hvem ved. Måske er jeg i virkeligheden som folk er flest - hvilket jo ville gøre den her blog enten overflødig eller ekstremt relevant. Men måske er jeg endnu mere underlig end folk går og tror, måske skjuler jeg min u-normalhed ganske glimrende - i det tilfælde vil den her blog enten være helt uforståelig og underlig eller underlig og ganske underholdende.

3) Slaaaap nu af, jeg har p.t. kun gang i min dåse nummer to idag, og prøver at holde den der, på de 66 cl. Så nej, jeg tvivler på at det er problemet ;-)

Nå, men hvad er det så der er med mig siden jeg føler mig ego-agtig nok (tænk: Kong Julian) til at lave en blog om mig selv?

Tjae, det er jo sådan set ikke fordi mit ego er så stor igen (håber jeg da ikke, i hvert fald) men mere fordi jeg godt kan lide og skrive, og som regel har langt nemmere ved at hitte rede i tingene når jeg skriver dem ned, og så tænkte jeg: hvorfor ikke bare gøre det officielt (bare rolig folkens, jeg HAR en dagbog, så I skal ikke trækkes med alt muligt ekstremt) :)

Livet som... Mig - hvad er det for noget?

• Det er noget med at sidde og føre en interessant samtale, samtidig med at høre alt hvad de tre som sidder længere nede, snakker om alt imens man kigger ud af vinduet og overvejer om man kender de par sko og bukser som går forbi.
• Det er noget med ikke at have timer nok i døgnet til at læse alle de bøger og høre alle de forelæsninger, holdninger og debatter som man gerne vil..
• Det er noget med at have en livlig og yderst interessant debat om verdens økonomien, euroen og inflation, med sin 8-årige lillebror på vej hjem fra SFO'en.
• Det er noget med at leve i en konstant intellektuel konflikt med den tro man har.
• Det er noget med at være anderledes - og være glad for det!
• Det er noget med at gå grædende hjem fra en julefest eller en lejrskole, fordi man havde hygget sig så meget og slet, slet ikke kan overskue mere.
• Det er noget med at tabe ting hele tiden og konsekvent gå ind i borde og dørkarme.
• Det er noget med at vokse op uden at synes ens familie er pinlig.
• Det er noget med at være ubeskrivelig dårlig til grammatik og færdighedsregning. 
• Det er noget med at have store ambitioner og vilde drømme.
• Det er noget med at være totalt forvirret, distræt og glemsom - og hvor var det lige jeg havde lagt mine nøgler? De var jo lige her!
• Det er noget med pludselig at stoppe alt man er igang med fordi man ligger mærke til ordrerne der bliver sunget i en sang på iPod'en - og spole tilbage så man kan overveje meningen bag. Og google sangen når man kommer hjem, for hvorfor skrev de den?
• Det er noget med ikke at kunne skrive hurtigt nok til at følge med det man tænker man gerne vil skrive.
• Det er noget med at prøve at se det smukke lige der hvor man er lige når man er der.
• Det er noget med at kunne begrave sig i noget interessant i flere døgn, samtidig med ofte at have problemer med at lytte til noget i få minutter af gangen.
• Det er noget med at have en desperat længsel efter at komme ud af Danmark og opleve noget af verden, noget mere end det vi kan tilbyde her i vores miniput land.
• Det er noget med at have en total obsession med citater, bøger, nattøj og Pepsi Max.
• Det er noget med at føle at det danske sprog aldrig har ord nok til det man prøver på at sige.
• Det er noget med at prøve at være den man er, lige der hvor man er, og folk kan lide det eller ej.
• Det er noget med at have svært ved at sige det man rent faktisk prøver på at sige, men at have så meget lettere ved at formulerer det på skrift (måske - man kan sige, hvis du ikke fatter en brik af det her, så går det jo slet ikke... Hmm... ;-))
• Og så er det noget med at forsøge at finde ud af hvem man er, hvorfor man er, hvorfor man blev som man blev og hvor i alverden man er på vej hen - og hvad gavner det alt sammen i grunden?

Og så er det SÅ meget mere, men ingen grund til at skræmme dig mere end jeg allerede har gjort!

Anyways, jeg håber at du er modig nok til at slå dig ned og hænge ud med mig for en stund ind imellem, at snakke om løst og fast og måske få et par tossede idéer eller velbegrundede hovedryst ;-)