lørdag den 18. oktober 2014

Hjemmelavet smøreost

Det er utroligt hvad man finder ud af når man ikke må spise størstedelen af varerne i Rema. F.eks. fandt jeg ud af at det er utroligt nemt at lave smøreost - jeg blev helt overrasket, og så smagte det ovenikøbet godt :)

Hæld tykmælk op i et rent (sjovt nok) viskestykke, jeg bruger tykmælk fordi der er levende mælkesyrebakterier i og det er et kriterie for mælkeprodukter på Candida, men smøreosten bliver sandsynligvis endnu bedre med yogurth - så kan du også vælge en smag hvis du har lyst :)

Hæng det til afdrypning natten over (min lille skål var mere end rigeligt til væden), jeg hang mit viskestykke op med gavebånd da det er det nærmeste jeg kommer på at have snor i huset :). Min bedste erfaring er med at hænge det op lige inden jeg går i seng og tage det ned som noget af det første om morgenen - ellers løber der næsten for meget væde af og det har ikke rigtig smøreoste konsistens mere. 


Om morgenen skrabes osten ud og ned i en skål (tak for den fancy dejskraber, kære søster :))


Til sidst tilsættes lidt salt efter smag, osten kan holde i en lukke beholder i køleskabet, en 3-4 uger (siger folk på nettet, jeg selv får det spist inden jeg har prøvet så lang tid af). 


Jeg kan faktisk rigtig godt lide smagen af den her ost (jeg var selv lidt overrasket) og det er en af de ting jeg højst sandsynligt bliver ved med, også når jeg begynder at spise mere normalt igen :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar